Det er afgørende at styrke indsatsen overfor børn og unge med svære sociale og psykiske udfordringer for at sikre, at de får den nødvendige støtte til at udvikle sig og skabe et stabilt og meningsfuldt liv. Uden tidlig og målrettet hjælp risikerer disse unge at falde uden for uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet, hvilket kan føre til livslang afhængighed af sociale ydelser og øget risiko for isolation og kriminalitet. Ved at investere i deres trivsel og udvikling kan vi ikke kun forbedre deres livskvalitet, men også reducere de langsigtede omkostninger for samfundet.
I Simply Guiding har vi taget fat på at udvikle og implementere en ny indsats målrettet unge mellem 12 og 17 år, som lever med svære sociale og psykiske udfordringer.
Her er nogle af de primære formål vi arbejder med i Recharge indsatsen:
- Fremme den unges personlige og faglige udvikling gennem individuelt tilrettelagt støtte.
- Skabe et trygt og støttende læringsmiljø, der tager hensyn til den unges behov og udfordringer.
- Give den unge arbejdserfaringer gennem praktikker og fritidsjob.
- Knytter den unge til fællesskaber, fritids-, og foreningsaktiviteter.
- Udvikle strategier til at håndtere psykiske lidelser og symptomer.
- Styrke den unges selvværd og motivation for læring.
Hvem er i målgruppen for Recharge?
Det er børn og unge i aldersgruppen 12-17 år, hvor kommunens børn, unge og familieforvaltning vurderer, at de eksisterende tilbud efter Barnets lov ikke er tilstrækkelige til at hjælpe den unge med at være i et skole- eller uddannelsestilbud.
Det er unge, som er i meget stor risiko for at blive udstødt i forhold til uddannelse og arbejdsmarked:
- De kan ikke længere modtage tilbud i det almindelige skolesystem.
- De har dårlige skoleerfaringer og lange perioder med mangelfuld eller ingen skolegang.
- De lever med betydelig psykisk mistrivsel og har ofte fået diagnosticeret en psykisk lidelse.
- De kan have et betydeligt forbrug af rusmidler, især hash.
- De kan være på vej ud i kriminalitet eller har en plettet staffeattest.
- De har ofte haft en opvækst med mange brud og svigt, og kan være anbragt uden for hjemmet.
Individuelt tilrettelagt forløb
Ved opstart på et forløb laver vi sammen med den unge, forældre og sagsbehandler en handleplan, der sætter retning og mål for samarbejdet, der kan omfatte et eller flere af følgende indsatsområder: Arbejdserfaringer fra fritidsjob/praktikker, kobling til fritidsaktiviteter, undervisning og pædagogisk støtte, opstart på uddannelsesforløb, strategier til håndtering af psykiske symptomer, mm.
Vores ungevejledere tilrettelægger et individuelt forløb, der støtter op om de unges psykiske udfordringer og behov for særlig tilrettelagt støtte. Alt efter den unges situation og støttebehov kan et forløb omfatte 2-3 timers konfrontationstid om ugen med coaching, kontakt til arbejdsgivere og opstart i et fritidsjob, over et mere omfattende forløb med støtte til skole og fritidsaktiviteter, til en intensiv indsats hvor den unge modtager et særligt tilrettelagt undervisningsforløb.
For flere oplysninger om Recharge kontakt Ulrik Lund-Sørensen på tlf. 51 90 27 34 eller ulrik@simplyguiding.dk
Skal vi tage en snak?
Hvis du er nysgerrig på at høre nærmere om vores indsatser, eller har brug for at vide hvordan du kommer i gang, så send os en besked. Vi vender hurtigst muligt tilbage.