Sådan arbejder vi
Simply Guidings medarbejdere uddannes og arbejder metodebaseret. For eksempel ud fra IPS, Supported Employment, og IPS UNG/Supported Education (SEd). Læs mere om vores metoder og processer her.
Mindset og metoder
Vores indsatser er tilrettelagt ud fra mindset, principper, redskaber fra Supported Employment og IPS-metoden. Der er evidens for at opnå en højere effekt, når man arbejder ud fra disse metode. Vi er som den eneste private aktør i Danmark specialister i Supported Employment og IPS-metoden. Læs mere om IPS her.
Simply Guidings medarbejdere uddannes af certificerede undervisere og arbejder metodebaseret. For eksempel ud fra metoder som Supported Employment, IPS og Supported Education (SEd).
Medarbejderne modtager supervision i vores metodegrundlag, og har tilknyttet en individuel supervisor. Derudover organiserer vi praktisk læring mellem medarbejder og supervisor, så vi hele tiden opretholder metodisk tilgang og vores mindset, der er baseret på en tillidsfuld feedbackkultur. Det er helt essentielt at tilbyde supervision til hver enkelt medarbejder for at fastholde momentum i hvert enkelt forløb.
Tæt samarbejde med landets jobcentre
Samarbejdet med det enkelte jobcenter er funderet i et partnerskab, hvor vi tilbyder at inspirere med specifik viden og evt. undervisning til jobcentrets medarbejdere med den opnåede specialisterfaring, som Simply Guiding har erhvervet gennem årene.
Hvordan arbejder Simply Guiding med borgere?
Målet med vores støtte er, at hver person får udviklet sine evner og kan deltage i arbejdslivet eller uddannelsessystemet, på lige fod med alle andre, uanset udfordringer. Vi tror på bæredygtige og trygge relationer. Hos Simply Guiding får borgeren derfor sin egen konsulent tilknyttet. Sammen kortlægger de kompetencer, ressourcer og drømme for fremtiden.
Konsulenten har et tæt samarbejde med kandidaten og der er altid ugentligt kontakt. Vi er uddannet i at inddrage pårørende, netværk eller andre personer, som er relevante at inddrage for at understøtte kandidatens progression mod job, uddannelse, bedre trivsel, raskmelding, etc.
Simply Guiding's konsulenter
Vores jobspecialister har en bred vifte af kompetencer og forskellige faglige baggrunde, der understøtter forløbet for den enkelte borger. Men det vigtigste er deres mindset, som vi løbende superviserer og træner dem i at bevare og udvikle, nemlig at de tror på borgeren og vedkommendes muligheder for fremtiden.
Vi arbejder efter følgende principper i Simply Guiding:
- Suspender din forforståelse og mød mennesket hvor det er
- Tro på borgeren
- Hav blik for borgerens ressourcer
- Indgyd borgeren håb
- Vi tror på, og arbejder efter ”place then train” modellen
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål angående vores løsninger og indsatser? Så er vores konsulenter altid klar til at hjælpe. Du kan kontakte os på 26 34 44 54 eller skrive til os via nedenstående kontaktformular. Vi sidder klar til at hjælpe dig til at finde den perfekte løsning.
Skal vi tage en snak?
Hvis du er nysgerrig på at høre nærmere om vores indsatser, eller har brug for at vide hvordan du kommer i gang, så send os en besked. Vi vender hurtigst muligt tilbage.