Gennem en årrække har Simply Guiding udviklet, implementeret og evalueret en ny ungeindsats; IPS UNG, der er forankret i IPS-metoden og recovery-baserede metoder. IPS UNG-indsatsen består desuden af en række supplerende elementer og tilgange, der bl.a. styrker det relationelle arbejde mellem ung og konsulent, skaber tættere samarbejde med psykiatrien, og inddrager både unge og virksomheder i tilrettelæggelsen af forløbet.

IPS UNG står på det samme metodiske grundlag som indsatserne ’IPS & Flere unge skal med’, og favner den samme målgruppe som de to indsatser. Der er ligeledes den samme målsætning om at give de unge et fodfæste på arbejdsmarkedet eller i uddannelsessystemet og gøre dem selvforsørgende. Blandt de flere end 150 unge der har deltaget i en IPS Ung indsats er over 60 % gået videre i job eller uddannelse, så ungeindsatsen har formået at fastholde den høje effekt som kendetegner IPS-metoden.

Opbygning af uddannelsesprogram for kommunale ungemedarbejdere

Simply Guiding tilbyder et uddannelses-, supervisions- og kompetenceforløb, for kommunale medarbejdere, der skal uddannes som ‘ungekonsulent’ i forbindelse med Ungeløft-initiativet. Medarbejdere der skal stå i spidsen for arbejdet med at støtte og vejlede de unge på deres vej mod job eller uddannelse efter principper og metoder i IPS og Flere unge skal med indsatserne.

Vi tilbyder et målrettet uddannelsesforløb, der styrker ungekonsulenternes faglighed – både i den individuelle indsats med unge og i det gruppebaserede arbejde. Hele forløbet er bygget op, så deltagerne får tid til at afprøve, reflektere og tilpasse praksis, mens de arbejder med deres egne unge – og gruppeforløb. Undervisningen kombinerer teori, praksisopgaver og refleksion, så ny viden hurtigt bliver til anvendelige kompetencer i hverdagen. Det betyder, at læringen bliver forankret i deltagernes praksis fra dag ét.

Uddannelsesprogrammet strækker sig over 12 måneder, og er opdelt i tre moduler:

Modul 1: Den individuelle pædagogiske praksis + supervision til ungekonsulenter

  • 6 x 6 timers undervisning + 2 timers supervision månedligt i 12 måneder
  • 60 undervisningstimer

Modul 2: Job Development – praksisnær træning i virksomhedsrelationer

  • 4 x 6 timers undervisning + 2 timers online tjek ind møde
  • 26 undervisningstimer

Modul 3: Den gruppebaseret praksis, facilitering af ungegrupper og redskaber til inddragelse

  • 3 x 6 timers undervisning + 2 timers online tjek ind møde
  • 20 undervisningstimer

Udover de tre moduler er der indlagt en kick-off dag ved opstart af uddannelsesforløbet samt en opsamlende temadag, der afslutter forløbet – 15 undervisningstimer.

Samlet læringsudbytte fra de tre moduler:

  • Et solidt kendskab til IPS UNG’s metoder, principper og værktøjer
  • Evnen til at arbejde målrettet med både individuelle og gruppebaserede forløb
  • Tilgange og værktøjer til en styrket inddragelse af de unge i eget forløb
  • Udvikling af relationelle kompetencer til at skabe tættere parløb med unge og virksomheder
  • Kompetencer til at formidle principperne for systematisk Job Development inden for IPS
  • Viden om metoder til at åbne døre hos virksomheder og evnen til at foretage målrettet virksomhedskontakt
  • Kompetencer i observation og feedback på kollegers feltbesøg
  • Strategier til at forankre Job Development som en del af teamets daglige praksis
  • Praktiske kompetencer, der kan anvendes direkte i mødet med unge og samarbejdspartnere
  • Et styrket fagligt fundament til at skabe varige positive forandringer for unge

Vil du høre mere om uddannelsesprogrammet så kontakt; Ulrik Lund-Sørensen, Udviklingschef.

Ring på 51 90 27 34 eller send en mail til ulrik@simplyguiding.dk.