Vores projekter
Simply Guiding udvikler indsatser, der går nye veje i støtten til mennesker, som har brug for hjælp til at finde deres ståsted i livet. Læs mere om vores projekter her.
Vi udvikler indsatser
Simply Guiding udvikler indsatser, der går nye veje i støtten til mennesker, som har brug for hjælp til at finde deres ståsted i livet. Med afsæt i Supported Employment og IPS-metoden tager vi udgangspunkt i hvert enkelt menneskes drømme og ønsker for et liv med arbejde eller uddannelse og under hensyn til de behov, som de har brug for i deres arbejdsliv.
Det er ud fra det mindset, at vi udvikler indsatser, der afprøver nye metoder, skaber nye samarbejdsformer og inddrager nye målgrupper. I øjeblikket arbejder vi på tre projekter.
I øjeblikket arbejder vi på følgende projekter
IPS UNG
Simply Guilding arbejder sammen med Ungeenheden i Gladsaxe Kommune og SIND om et ungeprojekt, der bl.a. har fokus på at udvikle nye metoder til at inddrage de unge og give dem større beslutningskraft i forløbet. Der arbejdes også med at gå nye veje i involveringen af virksomheder i indsatsen.
Din vej i job
Aarhus Jobcenter, SIND Erhverv og Simply Guiding er gået sammen i et nyt socialt investeringsprojekt: ‘Din vej i job’. Målgruppen er borgere over 30 år på kontanthjælp, der lever med en psykisk sygdom. Formålet er, at flere borgere skal skifte en tilværelse på kontanthjælp ud med beskæftigelse eller uddannelse.
Recharge
En voksende gruppe børn og unge mellem 12 og 17 år oplever alvorlig mistrivsel, skoletræthed og manglende tilknytning til fællesskaber. Simply Guiding samarbejder med familieafdelingen i Herlev Kommune om at udvikle og implementere nye tilgange, der hjælper unge med at genfinde tilknytningen til skole, fritidsjob og fællesskaber.
IPS Ung
Gladsaxe Kommune indgår partnerskab med SIND Erhverv og Simply Guiding. Sammen vil parterne hjælpe unge, der står på kanten af samfundet uden uddannelse og job, og som kæmper med en psykiske lidelse. Med en donation på 4.5 millioner kr. fra Det Obelske Familiefond går Simply Guiding sammen med SIND Erhverv, EGGS Design, Defactum og Gladsaxe Kommune om at udvikle en ungeindsats, der står på IPS-indsatsens evidensbaserede principper og metoder, og samtidig går nye veje i støtten til psykisk sårbare unge. Det sker bl.a. ved at afsøge mulighederne for en styrket brobygning til psykiatrien, udvikling af nye greb i virksomhedssamarbejdet, involvering af pårørende/frivillige, og gruppeforløb hvor de unge bygger netværk med hinanden.
Den faglige praksis i IPS UNG:
- ”At (sam)arbejde med afsæt i de unges ønsker, erfaringer, ressourcer, drømme, behov og tempo”
- Vi lader den unge være ekspert på eget liv.
- Vi er nysgerrige på den unges liv og relationer til andre – uden at konkludere på deres vegne (`parkere` vores forforståelser).
- Selvfølgelige positive forventninger og `vikariende håb`.
- At vi bruger de unges egne ord for det de oplever, frem for at kategorisere og diagnosticere.
- At arbejde ud fra en `ikke-diagnostiks tilgang` og en mere dynamisk og eksplorativ forståelse af diagnoser.
Klik på knappen herunder for at se folder. Virksomhedsfolderen er et eksempel på et redskab der er udviklet til at styrke dialogen med virksomheder og deres engagement i IPS UNG.
Din vej i job
Aarhus Jobcenter, SIND Erhverv og Simply Guiding er gået sammen i et nyt socialt investeringsprojekt. Rådet for Sociale Investeringer i Aarhus Kommune investerer 3 mio. kr. i projektet der implementeres i perioden 1. januar 2023 til 31. december 2024. Målgruppen er borgere over 30 år på kontanthjælp, der lever med en psykisk sygdom.
Din vej i job hjælper mennesker i udsatte positioner, ramt af psykiske lidelser eller psykisk sårbarhed, med at starte og fastholdes i job eller uddannelse. Indsatsen står på SIND Erhverv og Simply Guiding erfaringer og IPS metodens evidensbaserede principper og værktøjer. Der er et vedvarende fokus på at gå borgerens vej, hvor borgerens ønsker og drømme for et liv med uddannelse og arbejde er det, der former indsatsen. Det er borgerens styrker og muligheder, der sætter retningen og ikke den psykiske diagnose eller sårbarhed.
For borgere der deltager i Din vej i job er målet, at de kommer ud af passiv forsørgelse og starter i job eller uddannelse.
Pejlemærker for indsatsen:
- Indsatsen er baseret på borgerens drømme, behov og mål
- Hurtigt i job (eller uddannelse) på almindelige arbejdspladser med løn
- Indsatsen integrerer mål og aktiviteter fra flere sektorer (beskæftigelse, social, sundhed)
- En håndholdt indsats med store frihedsgrader i samarbejdet mellem vejleder og borger
- Indsatsen har et ambitiøst efterværn
- Indsatsen etablerer partnerskaber med virksomheder der gerne vil tage et ansvar
Recharge
Simply Guiding har i samarbejde med Børn-, Unge- og Familieafdelingen i Herlev Kommune igangsat et udviklingsprojekt, hvor der afprøves og implementeres en indsats for børn og unge i aldersgruppen 12-17 år, der lever med svær social og psykisk mistrivsel. Projektet startede i foråret 2024 og foreløbig er en håndfuld unge startet i Recharge-indsatsen.
Formålet med Recharg-indsatsen er bl.a. at give den unge en tilknytning til fritids- og fællesskabende aktiviteter, give den unge arbejdserfaringer fra fritidsjob og praktikker, og fremme den unges personlige og faglige udvikling gennem individuelt tilrettelagt støtte og læring.
Ved opstart på et forløb laver vi sammen med den unge, forældre og sagsbehandler en handleplan, der sætter retning og mål for samarbejdet, der kan omfatte et eller flere af nedenstående indsatsområder.
Indsatsområder:
- Arbejdserfaringer fra fritidsjob/praktikker
- Tilknytning til fritidsaktiviteter
- Undervisning og pædagogisk støtte
- Opstart på uddannelsesforløb
- Strategier til håndtering af psykiske symptomer
Vores ungevejledere tilrettelægger et individuelt forløb, der støtter op om de unges psykiske udfordringer og behov for særlig tilrettelagt støtte. Alt efter den unges situation og støttebehov kan et forløb omfatte 2-3 timers konfrontationstid om ugen med sparring og støtte til en fritidsjobaktivitet, over et mere omfattende forløb med støtte til skole og fritidsaktiviteter, til en intensiv indsats hvor den unge modtager et særligt tilrettelagt undervisningsforløb.
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål angående vores løsninger og indsatser? Så er vores konsulenter altid klar til at hjælpe. Du kan kontakte os på 26 34 44 54 eller skrive til os via nedenstående kontaktformular. Vi sidder klar til at hjælpe dig til at finde den perfekte løsning.
Skal vi tage en snak?
Hvis du er nysgerrig på at høre nærmere om vores indsatser, eller har brug for at vide hvordan du kommer i gang, så send os en besked. Vi vender hurtigst muligt tilbage.