Thomas lider af svær depression og angst og efter en lang årrække på kontanthjælp, sygedagpenge og gentagne ressourceforløb, havde han næsten opgivet drømmen om at vende tilbage til arbejdslivet. I sommeren 2019 begyndte Thomas i et forløb hos IPSCenter Danmark, og efter 18 måneder med intensiv støtte og vejledning fra IPS-konsulenten, og virksomhedsrettede aktiviteter, begyndte Thomas i januar 2021 i et 15 timers lønnet job i en virksomhed.
IPS skaber bedre livskvalitet og større tilknytning til arbejdsmarkedet for mennesker med psykisk sårbarhed og der er samtidig store samfundsøkonomiske gevinster at hente, når IPS implementeres med høj kvalitet. Den potentielle samfundsøkonomiske gevinst er dokumenteret i en ny økonomisk analyse. Beregningen på den samfundsøkonomiske gevinst viser en gennemsnitlig besparelse på 72.000 kr. pr. person sammenlignet med normalindsatsen. (https://ipscenterdanmark.dk/media/nolbunrv/sundhedsoekonomisk-analyse-ips-og-ips-ma.pdf)
I forbindelse med offentliggørelsen af den økonomiske analyse udtaler Beskæftigelsesminister, Peter Hummelgaard:
” For det første skal borgere tilbydes den indsats (red., IPS), som giver dem størst mulig livskvalitet og mulighed for at være en del af det arbejdende fællesskab. For det andet er det jo billigere for kommuner, regioner og bedre rent samfundsøkonomisk.”
Læs pressemeddelelsen fra Beskæftigelsesministeriet: https://bm.dk/nyheder-presse/pressemeddelelser/2021/02/beskaeftigelsesrettet-indsats-hjaelper-ledige-med-psykiske-lidelser-og-kan-give-en-samfundsoekonomisk-milliongevinst
Skal vi tage en snak?
Hvis du er nysgerrig på at høre nærmere om vores indsatser, eller har brug for at vide hvordan du kommer i gang, så send os en besked. Vi vender hurtigst muligt tilbage.